31000

Jacob Stage var formodet at være en svensk adelsmand, der i en dansk-svensk strid havde taget parti for Danmark, hvorfor han blev forvist til Danmark, men der ikke sikre beviser for dette. Det eneste sikre er, at han i 1542 var bosat i Thy, hvor han i dette år førte proces imod en herremand på Mors.

I biskop J.C. Bloch´s håndskrevne samlinger til den fynske gejstligheds historie, der nu findes på universitetsbiblioteket, er der indlagt et blad, der uden kildeangivelse fortæller, at Jacob Stage tilhørte en svensk adelsslægt, men blev fordrevet fra sit fædreland, fordi han under unionskrigene havde holdt med den danske konge, kong Hans eller Chr II.

Samme sted nævnes det også, at hans hustru hed Maria Borre.(Andre steder stavet Burre). Hverken Frede Terkelsen eller J. Kinck tror, at beretningen om den svenske adelsmand er pålidelig.

For det første synes der ikke, jf. "Svenske adelns attetavlor" at have været nogen svensk adelsslægt ved navn Stage eller Stake før reformationen. Der kom flere, men de blev først adlet efter reformationen.

Allerede før reformationen fandtes der her i Danmark en holstensk adelsslægt med navn "Stacke", "Stake" eller "Stage". Den holstenske adelsslægt "Stake" omtales i 1240 og i 1310 for domkapitlet i Ribe tilskødet en"Stackæ Mølle", der kan have fået navn efter en mand af denne slægt. I 1400-tallet har slægten haft tilknytning til Ribe.

Et af de besynderligste danske dokumenter fra den senere middelalder er en formanings- skrivelse, som kannikerne ved domkirken i forbindelse med flere af stiftets præster i 1474 ind- sender til deres biskop, Peder Nielsen i Ribe, hvem de i stærke ord anklager for løsagtighed og pengegridskhed. Blandt underskriverne er en kannik ved navn Jacob Stage, der ganske vist kalder sig Jep eller Jeip, der ligesom Jap er en forkortelse af Jacob.

Syv år senere træffer vi samme Jeip Stage som forstander for Helligåndsgaarden i Ribe. Da skriver han et testamente for præsten i Ballum, der skænker alt sit gods, "rørligt og urørligt", til Helligåndsgaarden, der var hospital og alderdomshjem, mod at 8 præster sommer og vinter skal holde sjælemesse for hans og hans forfædres sjæle "til evig tid". Kannikerne var som regel adelsmænd. - Da han var kannik i 1474 og derfor må være født omk. 1450, kan det næppe være samme mand, der 1542 fører retssag i Thy, men det forekommer sandsynligt, at de to mænd af samme navn tilhørte samme slægt, hvilket så også forklarer, at Søren Jacobsen Stage flytter til byen, gifter sig ind i en kendt borgerfamilie og i løbet af kort tid bliver byens borgmester. Johan Stake til Vorgaard i Heils sogn nævnes 1529 og flere gange som en af Frederik I´s hofmænd. - I 1543 betaler han "plov- og frøkenskat" af Vorgaard, og han lever endnu i 1553. - Johan Stake og Jacob Stage formodes at have været slægtninge. Carl Langholz skriver i "Anetavler for berømte danskere" 1´samling: "Digtere og forfattere", at følgende har anefællesskab til Jacob Stage: Ludvig Holberg, Johannes Ewald, Carsten Hauch, Johan Ludvig Heiberg, Vilhelm Bergsø, Viggo Stuckenberg, Agnes Henningsen, Otto Rung og Poul la Cour, et anefællessklab som vi altså deler med dem. Forbindelsen til Hauch-slægten fremgår af nærværende slægtshistorie.

Ref.:

"Rig og Fattig i Ribe af Ole Degn, bind II, side 183. "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. Et bidrag til Sønderjyllands personalhistorie" af Knud Gether.